I går var det 1 år siden du forlod denne jord på smuk og fredelig måde, men ganske uventet for os alle.. Året er gået stærkt og du er gået glip af så meget.. Jeg er dog sikker på at du følger med der hvor du er og jeg håber at du har det godt.. Ikke flere smerter, ikke fanget i en krop der vakte så store problemer.
Man siger det første år er sorgens år for man skal igennem alle fødselsdage, helligdage og mærkedage uden dig og der er gået ok, men for fanden hvor jeg savner dig en gang i mellem..
Det hele gik så stærkt og jeg var slet ikke klar til at du skulle afsted nu, men jeg er så glad for at du fik set Michela og oplevet hvordan der var at være mormor, omend det kun var i 10 måneder!
Det er aldrig nemt at miste og jeg havde håbet på at du også fik æren af at blive oldemor, men sådan skulle det ikke gå.. Kræften vandt over dig på en noget brutal måde og jeg bliver så ked når andre tæt på mig bevidst fylder deres lunger og krop med giftstoffer, som jeg nu ved kan give det værste bagslag senere i livet.
Mor.. Jeg savner dig og jeg håber du har det godt hvorend du er :)
♥♥♥
SvarSletKære Pernille ♥
Tænker på dig.
Knus herfra