Bryllupsdag

For 8 år siden på en fuldstændig fantastisk lørdag sagde min mand og jeg ja til hinanden og kærligheden og den er ikke blevet mindre siden hen. 8 år før den dag var dagen vi mødtes for allerførste gang og til vores bryllup skrev jeg denne beretning om vores møde der blev til nu 16 års venskab, 16 års kærlighed og 8 års ægteskab:

D. 14. august 1996 skulle blive dagen der ændrede to menneskers liv fuldstændig. Handlingen tager sin begyndelse på den nedlagte togstrækning Dalmose-Næstved.

Et skuespil var i gang med en prøve. Stykket var Peer Gynt og scenen var sat til galehuset. En ung pige i sit kostume som døden vandrede omkring, ventende på at scenen skulle begynde, selvom hun ikke selv skulle deltage. Hendes dansescene lå først længere henne. Hun så sin veninde snakke med en fyr hun ikke havde set før på sættet, men tog sig ikke yderligere af det, før end samtalen ophørte og han nærmede sig og virkede som om han ville indlede en samtale. En klassisk begivenhed opstod:

”Hey, har jeg ikke set dig et sted før?” Fyren spurgte helt oprigtigt, men pigen studerede ham grundigt inden hun svarede : ”Nej det tror jeg ikke”

”Jamen jeg syntes du virker bekendt. Jeg kan kende dit smil” Pigen der havde solen i øjnene stillede sig så hun bedre kunne vurdere ham, men intet sagde hende noget.

”Jeg er altså sikker på at jeg kender dig” Fyren vedblev med sin påstand, men pigen var nu blevet skeptisk : ”Jeg er altså pænt god til det med ansigter og jeg er hundrede på at vi ikke har mødtes før”

”Jo det mener jeg bestemt. Dit smil virker så bekendt”  

”Hør her, Jeg kan ikke huske dit ansigt og jeg er sikker på at vi ikke har mødtes” Pigen var nu irriteret og så sig om efter en redning. Den kom hende i møde i form af veninden der meddelte, at bussen kørte videre til næste scene. Hun vendte sig om mod fyren : ”Nå, men du må have det godt. Jeg skal videre nu”. De to veninder gik af sted så hurtigt det var naturligt, men halvvejs vendte hun alligevel hovedet for at få et sidste glimt af ham. Havde de mødtes før eller prøvede han blot at score hende?? Hun slog den hen. De ville alligevel ikke mødes igen. Troede hun…

De ankom til hendes scene, som udspillede sig på Herlufsholm Kirkegård. Et stort kor på 30 individer stod på olietønder og sang, mens hun skulle danse på en gigantisk 30 meter langt kors.

Der mødtes de igen. Han var blevet hyret til at tage sig af mikrofoner og lyd på netop den scene. Prøven blev overstået uden at han sagde noget. Han kiggede blot og smilede for sig selv. Han vidste, at han kendte hende. Han kunne bare ikke placere hende, men faktum var at han ville gøre hvad som helst for at vinde hende, for hun så så smuk ud i hendes 6 meter lange røde kjole.

Stykket blev opført 5 gange og alle fem gange udspillede sig samme scenario. Hun ankom til kirkegården ca. tyve minutter før toget med publikum ankom, for at varme op. Han kom hen til hende og snakkede om alt og ingenting imens. Hun var så irriteret på ham fordi han spildte hendes opvarmningstid, men han havde ingen idé om det. Han syntes blot det var dejligt at snakke med hende, høre hendes mening om vejret og livet. Sidste spilleaften blev dog lidt anderledes. Mosekonebryg havde lagt sig over hele kirkegården og hun havde ikke bemærket det. Hun var optaget af sin opvarmning. Han kaldte hende ned til sig og selvom hun havde travlt gik hun dog derned alligevel. Fuldstændig overrasket over det flotte syn der nu udspillede sig for øjnene af hende, så hun på ham. Han var måske ikke så tosset som hun først havde troet.

En måneds tid passerede. Stykket var ovre og livet på gymnasiet gik sin vante gang. Hun havde ikke en eneste gang tænkt på ham, før end hun helt tilfældigt mødte ham i byen en fredag aften. Hun kom ud fra sin stamdiskotek, hvor hun hver fredag var fuldstændig besat af dansegulvet, men var nu så overophedet, at en tur udenfor skulle svale hendes krop. Der stod han. Fuldstændig uforandret, med samme glade smil på læben, som da hun forlod ham i mosekonebrygget den sidste aften Peer Gynt spillede. ”Hej” sagde hun. Han skulle lige genkende hende. Han havde jo kun set hende i den røde stramme kjole, men der gik kun et splitsekund før end han omfavnede hende. ”Hey… Jeg troede ikke jeg skulle se dig mere”. Han slap hende blidt og så på hende. Stadig lige smuk. ”Nå hvad går du så rundt og laver??” Hun opsummerede sit liv for ham siden de sidst sås, men da der ikke var meget at berette drejede samtalen sig hen på lidt smalltalk. Hun kunne ikke undgå at bemærke, at det kram han havde givet hende virkede så ægte. De fleste fyre gav kun halve kram og gerne hovederne så langt fra hinanden, at man fik skulderbenet i halsen når fyren trykkede til. Hans derimod var helt befriende.

De skiltes da vennerne hev dem hver til sit. Hun skulle ind og danse videre og han skulle ned og drikke videre. Han var dog yderst tilfreds med den korte samtale for heri havde han fået ud af hende hvor hun boede og fra Peer Gynt programmet havde hans hendes efternavn, så nu var det blot et opslag i den lokale telefonbog. Der var dog flere med samme navn i samme boligkvarter, men han tog chancen og ringede fra en ende af. 2 gang var lykkens gang.

Hun var i færd med lektierne da hendes far stak hovedet ind og sagde der var telefon til hende. En eller anden der hed Jim. Jim? Jim? Hun kendte da ingen der hed Jim, men da hun tog røret genkendte hun straks stemmen. Det var ham.

En time senere lagde hun røret på. Hvem var han egentlig? Uden hun ville det begyndte han at rumsterer i hendes tanker. Flere telefonsamtaler fulgte på hele og halve timer. En dag spurgte han hende om hun var god til at indrette hjem. Det var da et underligt spørgsmål, men det mente hun da selv. Han ville have hende til at hjælpe ham med sin nye lejlighed. Den skulle indrettes og han var ikke selv god til det. Hun tænkte lidt og endte med at svare ja. De aftalte at han skulle hente hende den følgende lørdag, men da fredag kom, havde hun fået så kolde fødder at hun ringede og afmeldte. Hun var blevet for usikker. Hvem var han egentlig? Hun kendte ham jo ikke og det ville bare være for mærkeligt, hvis hun skulle være alene sammen med ham.

Dagene gik hvor hun ikke hørte fra ham og til sidst fik hun lidt dårlig samvittighed. Hun ringede og spurgte om de ikke skulle mødes i byen den følgende fredag. Hun skulle til udklædningsfest og ville gerne have at han så hende som vampyr. En aftale blev arrangeret og fredagen kom, hvor hun indtog byen fuldstændig klædt i hvidt, med sorte rander under øjnene og blod dryppende ud af munden. Hun tog en runde på det diskotek hvor han plejede at komme, men ingen steder kunne hun se ham. Hun valgte derfor at gå tilbage til sine venner, men så langt nåede hun aldrig. Døren var spærret af tre mennesker der snakkede. Den ene kiggede på hende og sagde til den anden fyr der stod der : ”Hey Jim, flyt dig lige.. det der skal forbi”, for derefter at blive fuldstændig lamslået da vennen pludselig omfavnede vampyren, der stod foran ham. Igen et ægte og varmt knus.

Jim introducerede hende for hans ven Tommy og Tommys daværende scoring Heidi. De gik ovenpå og satte sig i diskotekets inferno af larm. Hun mellem Jim og Tommy.

Jim hentede drinks og satte glas og colaer foran hende, hvorefter han gik tilbage til baren for at snakke med en bekendt. Hun hældte cola op til sig selv og ham og ventede så på at han skulle komme tilbage og snakke med hende. De to andre var nemlig så opslugt af hinanden, at de ikke skænkede hende en tanke. Jim vente tilbage og så hun havde hældt op til ham også, hvorefter han tog hende om hovedet, kyssede hende blidt og sagde tak. Lettere overrumplet af det pludselig kys sad hun blot og nippede til sin drink, mens Tommy og Heidi vente tilbage til virkeligheden. Samtalen kom godt i gang og på et eller andet tidspunkt kom de ind på hvad drengene lavede i weekenden. De fortalte at de tit var sammen og hun spurgte lettere henkastet : ”Nå I er måske til det samme køn?” ”Nej”, svarede Jim ”Jeg er til det modsatte” og for anden gang den aften tog han hende om hovedet og kyssede hende. Denne gang mere vedholden og hun gav sig fuldstændig hen.

Morgensolen tittede frem da de sagde farvel til hinanden ved hendes cykel. Natten var forsvundet som et stjerneskud og et sidste langt kys blev det til, før end hun satte sig op på cyklen og kørte hjemad.

Han vandrede stille og roligt hjem til sig selv med hjertet galoperende af sted. Han havde vundet. Hun havde været svær at komme ind på, men han havde fuldført jagten og nu var han virkelig forelsket. Hun var mere fantastisk end han havde regnet med.

Af en eller anden uforklarlig årsag gik der 14 dage hvor de ikke snakkede sammen. Hun havde ikke fortalt en sjæl hvad der var sket, mens han stort set ikke havde snakkede om andet.

Fredag d. 29 november 1996 var hun til julefrokost med sit arbejde. Hele aftenen sad hun som på nåle. Hun ville i byen og hun ville møde ham. Hun havde ikke snakket med ham siden og vidste ikke hvordan hun skulle forholde sig. Var det kun et engangsforetagende eller var der mere imellem dem. Hun ville mødes og finde ud af det. Så hurtigt det kunne lade sig gøre, uden at være uhøflig tog hun af sted med en anden kollega. De kom ind på diskoteket og straks fik hun øje på ham. Han var på dansegulvet. Hjertet slog et ekstra slag. Hun nærmede sig bagfra og prikkede ham blidt på skulderen. Han vendte sig og efter et stort kram var det som om de 14 dage forsvandt. Et hedt kys og de slap først hinanden da de blev stoppet af deres venner, der ville vide hvad pokker der foregik.

Det kunne nemt forklares. Det var ikke en engangsting. Der var meget mere der skulle opdages og eksperimenteres mellem de to. 

Pakkepost :)

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at lave kager og denne hobby er virkelig blevet en passion selvom det kun er 2 år siden jeg startede, men som med alt andet her i verdenen så koster ting penge og kagegrej i dk er dyrt!! Så til min store glæde fandt jeg en lækket biks i England med kagestuff til det halve af priserne i dk og i dag er den første pakke ankommet, så nu har jeg legetøj til det næste lange stykke tid..

Spontan hyggeaften

Tidligere i dag skete der noget der gjorde mig rigtig glad (der kræver sin egen post og kommer senere), men det gjorde at jeg bare blev nødt til at hygge med min lille familie og jeg inviterede dem ud og spise på en god restaurant.. Det er ellers noget vi kun gør planlagt i forbindelse med et eller andet (fødselsdag/mærkedag etc), men for fanden hvor var det fedt bare at kunne nyde maden, solen, vandet og hinanden 100 % og det er bestemt ikke sidste gang vi tager sådan en spontan hyggeaften på en ganske almindelig torsdag :)