For 8 år siden på en fuldstændig fantastisk lørdag sagde min mand og jeg ja til hinanden og kærligheden og den er ikke blevet mindre siden hen. 8 år før den dag var dagen vi mødtes for allerførste gang og til vores bryllup skrev jeg denne beretning om vores møde der blev til nu 16 års venskab, 16 års kærlighed og 8 års ægteskab:
D. 14. august 1996 skulle blive dagen der
ændrede to menneskers liv fuldstændig. Handlingen tager sin begyndelse på den
nedlagte togstrækning Dalmose-Næstved.
Et skuespil var i gang med en prøve. Stykket
var Peer Gynt og scenen var sat til galehuset. En ung pige i sit kostume som
døden vandrede omkring, ventende på at scenen skulle begynde, selvom hun ikke
selv skulle deltage. Hendes dansescene lå først længere henne. Hun så sin
veninde snakke med en fyr hun ikke havde set før på sættet, men tog sig ikke
yderligere af det, før end samtalen ophørte og han nærmede sig og virkede som
om han ville indlede en samtale. En klassisk begivenhed opstod:
”Hey, har jeg ikke set dig et sted før?”
Fyren spurgte helt oprigtigt, men pigen studerede ham grundigt inden hun
svarede : ”Nej det tror jeg ikke”
”Jamen jeg syntes du virker bekendt. Jeg kan
kende dit smil” Pigen der havde solen i øjnene stillede sig så hun bedre kunne
vurdere ham, men intet sagde hende noget.
”Jeg er altså sikker på at jeg kender dig”
Fyren vedblev med sin påstand, men pigen var nu blevet skeptisk : ”Jeg er altså
pænt god til det med ansigter og jeg er hundrede på at vi ikke har mødtes før”
”Jo det mener jeg bestemt. Dit smil virker
så bekendt”
”Hør her, Jeg kan ikke huske dit ansigt og
jeg er sikker på at vi ikke har mødtes” Pigen var nu irriteret og så sig om
efter en redning. Den kom hende i møde i form af veninden der meddelte, at
bussen kørte videre til næste scene. Hun vendte sig om mod fyren : ”Nå, men du
må have det godt. Jeg skal videre nu”. De to veninder gik af sted så hurtigt
det var naturligt, men halvvejs vendte hun alligevel hovedet for at få et
sidste glimt af ham. Havde de mødtes før eller prøvede han blot at score
hende?? Hun slog den hen. De ville alligevel ikke mødes igen. Troede hun…
De ankom til hendes scene, som udspillede
sig på Herlufsholm Kirkegård. Et stort kor på 30 individer stod på olietønder
og sang, mens hun skulle danse på en gigantisk 30 meter langt kors.
Der mødtes de igen. Han var blevet hyret til
at tage sig af mikrofoner og lyd på netop den scene. Prøven blev overstået uden
at han sagde noget. Han kiggede blot og smilede for sig selv. Han vidste, at
han kendte hende. Han kunne bare ikke placere hende, men faktum var at han
ville gøre hvad som helst for at vinde hende, for hun så så smuk ud i hendes 6
meter lange røde kjole.
Stykket blev opført 5 gange og alle fem
gange udspillede sig samme scenario. Hun ankom til kirkegården ca. tyve
minutter før toget med publikum ankom, for at varme op. Han kom hen til hende
og snakkede om alt og ingenting imens. Hun var så irriteret på ham fordi han
spildte hendes opvarmningstid, men han havde ingen idé om det. Han syntes blot
det var dejligt at snakke med hende, høre hendes mening om vejret og livet.
Sidste spilleaften blev dog lidt anderledes. Mosekonebryg havde lagt sig over
hele kirkegården og hun havde ikke bemærket det. Hun var optaget af sin
opvarmning. Han kaldte hende ned til sig og selvom hun havde travlt gik hun dog
derned alligevel. Fuldstændig overrasket over det flotte syn der nu udspillede
sig for øjnene af hende, så hun på ham. Han var måske ikke så tosset som hun
først havde troet.
En måneds tid passerede. Stykket var ovre og
livet på gymnasiet gik sin vante gang. Hun havde ikke en eneste gang tænkt på
ham, før end hun helt tilfældigt mødte ham i byen en fredag aften. Hun kom ud
fra sin stamdiskotek, hvor hun hver fredag var fuldstændig besat af
dansegulvet, men var nu så overophedet, at en tur udenfor skulle svale hendes
krop. Der stod han. Fuldstændig uforandret, med samme glade smil på læben, som
da hun forlod ham i mosekonebrygget den sidste aften Peer Gynt spillede. ”Hej”
sagde hun. Han skulle lige genkende hende. Han havde jo kun set hende i den
røde stramme kjole, men der gik kun et splitsekund før end han omfavnede hende.
”Hey… Jeg troede ikke jeg skulle se dig mere”. Han slap hende blidt og så på
hende. Stadig lige smuk. ”Nå hvad går du så rundt og laver??” Hun opsummerede
sit liv for ham siden de sidst sås, men da der ikke var meget at berette
drejede samtalen sig hen på lidt smalltalk. Hun kunne ikke undgå at bemærke, at
det kram han havde givet hende virkede så ægte. De fleste fyre gav kun halve
kram og gerne hovederne så langt fra hinanden, at man fik skulderbenet i halsen
når fyren trykkede til. Hans derimod var helt befriende.
De skiltes da vennerne hev dem hver til sit.
Hun skulle ind og danse videre og han skulle ned og drikke videre. Han var dog
yderst tilfreds med den korte samtale for heri havde han fået ud af hende hvor
hun boede og fra Peer Gynt programmet havde hans hendes efternavn, så nu var
det blot et opslag i den lokale telefonbog. Der var dog flere med samme navn i
samme boligkvarter, men han tog chancen og ringede fra en ende af. 2 gang var lykkens
gang.
Hun var i færd med lektierne da hendes far
stak hovedet ind og sagde der var telefon til hende. En eller anden der hed
Jim. Jim? Jim? Hun kendte da ingen der hed Jim, men da hun tog røret genkendte
hun straks stemmen. Det var ham.
En time senere lagde hun røret på. Hvem var
han egentlig? Uden hun ville det begyndte han at rumsterer i hendes tanker.
Flere telefonsamtaler fulgte på hele og halve timer. En dag spurgte han hende
om hun var god til at indrette hjem. Det var da et underligt spørgsmål, men det
mente hun da selv. Han ville have hende til at hjælpe ham med sin nye
lejlighed. Den skulle indrettes og han var ikke selv god til det. Hun tænkte
lidt og endte med at svare ja. De aftalte at han skulle hente hende den
følgende lørdag, men da fredag kom, havde hun fået så kolde fødder at hun
ringede og afmeldte. Hun var blevet for usikker. Hvem var han egentlig? Hun
kendte ham jo ikke og det ville bare være for mærkeligt, hvis hun skulle være
alene sammen med ham.
Dagene gik hvor hun ikke hørte fra ham og
til sidst fik hun lidt dårlig samvittighed. Hun ringede og spurgte om de ikke
skulle mødes i byen den følgende fredag. Hun skulle til udklædningsfest og
ville gerne have at han så hende som vampyr. En aftale blev arrangeret og
fredagen kom, hvor hun indtog byen fuldstændig klædt i hvidt, med sorte rander
under øjnene og blod dryppende ud af munden. Hun tog en runde på det diskotek
hvor han plejede at komme, men ingen steder kunne hun se ham. Hun valgte derfor
at gå tilbage til sine venner, men så langt nåede hun aldrig. Døren var spærret
af tre mennesker der snakkede. Den ene kiggede på hende og sagde til den anden
fyr der stod der : ”Hey Jim, flyt dig lige.. det der skal forbi”, for derefter
at blive fuldstændig lamslået da vennen pludselig omfavnede vampyren, der stod
foran ham. Igen et ægte og varmt knus.
Jim introducerede hende for hans ven Tommy
og Tommys daværende scoring Heidi. De gik ovenpå og satte sig i diskotekets
inferno af larm. Hun mellem Jim og Tommy.
Jim hentede drinks og satte glas og colaer
foran hende, hvorefter han gik tilbage til baren for at snakke med en bekendt.
Hun hældte cola op til sig selv og ham og ventede så på at han skulle komme
tilbage og snakke med hende. De to andre var nemlig så opslugt af hinanden, at
de ikke skænkede hende en tanke. Jim vente tilbage og så hun havde hældt op til
ham også, hvorefter han tog hende om hovedet, kyssede hende blidt og sagde tak.
Lettere overrumplet af det pludselig kys sad hun blot og nippede til sin drink,
mens Tommy og Heidi vente tilbage til virkeligheden. Samtalen kom godt i gang
og på et eller andet tidspunkt kom de ind på hvad drengene lavede i weekenden.
De fortalte at de tit var sammen og hun spurgte lettere henkastet : ”Nå I er
måske til det samme køn?” ”Nej”, svarede Jim ”Jeg er til det modsatte” og for
anden gang den aften tog han hende om hovedet og kyssede hende. Denne gang mere
vedholden og hun gav sig fuldstændig hen.
Morgensolen tittede frem da de sagde farvel
til hinanden ved hendes cykel. Natten var forsvundet som et stjerneskud og et
sidste langt kys blev det til, før end hun satte sig op på cyklen og kørte
hjemad.
Han vandrede stille og roligt hjem til sig
selv med hjertet galoperende af sted. Han havde vundet. Hun havde været svær at
komme ind på, men han havde fuldført jagten og nu var han virkelig forelsket.
Hun var mere fantastisk end han havde regnet med.
Af en eller anden uforklarlig årsag gik der
14 dage hvor de ikke snakkede sammen. Hun havde ikke fortalt en sjæl hvad der
var sket, mens han stort set ikke havde snakkede om andet.
Fredag d. 29 november 1996 var hun til
julefrokost med sit arbejde. Hele aftenen sad hun som på nåle. Hun ville i byen
og hun ville møde ham. Hun havde ikke snakket med ham siden og vidste ikke
hvordan hun skulle forholde sig. Var det kun et engangsforetagende eller var
der mere imellem dem. Hun ville mødes og finde ud af det. Så hurtigt det kunne
lade sig gøre, uden at være uhøflig tog hun af sted med en anden kollega. De
kom ind på diskoteket og straks fik hun øje på ham. Han var på dansegulvet.
Hjertet slog et ekstra slag. Hun nærmede sig bagfra og prikkede ham blidt på
skulderen. Han vendte sig og efter et stort kram var det som om de 14 dage
forsvandt. Et hedt kys og de slap først hinanden da de blev stoppet af deres
venner, der ville vide hvad pokker der foregik.
Det kunne nemt forklares. Det var ikke en
engangsting. Der var meget mere der skulle opdages og eksperimenteres mellem de
to.
