En ny stue

Så kom der sgu lidt liv i min stue.. Har længe sukket over stuen har lignet sig selv i ALT for lang tid, så fik vi ny sofa og så gik jagten ind på en nyt stuebord og generel makeover af stuen og nu er den der næsten. Stuebordet er fundet, nye hynder i sofaen, gamle lampe taget ned, ekstra hylde over tv'et til mine lys og orkideerne står sgu endnu (men det er kun takket været min mand.. Jeg slår blomster ihjel for et godt ord :)) Nu mangler bare et ekstra kælderrum så al det ekstra (gamle stuebord, ps3 gejl etc) kan komme ud af stuen og væk fra mit åsyn (man skal rydde op i sit rod) og sidst men ikke mindst en ny lampe til hjørnet over sofaen og en ny lampe til spisebordet, men mon ikke det også snart bliver fundet :)
Glæder mig til min nye stue bliver helt komplet :)

Duften af morgen

Hvordan kan det være at morgener dufter forskelligt? Kan bilosen og energien i folks intensitet virkelig gøre en så stor forskel?
Har lige været ude en tur og det er jo ca samme tidspunkt jeg tager på arbejde om morgenen og alligevel mærkes luften forskellig.. Der var weekend duft i luften.. En duft af ro og stilhed. Jeg bliver helt salig når jeg mærker denne duft, fornemmer nuets helhed og hvor vidunderligt det er at være i live..

Ahh Ferie..

..bare ærgeligt at den er slut om 2 dage.. Har nydt at være hjemme den første uge og den skønne tur til Jylland med manden og den lille nuttede hele denne uge, men nu kalder arbejdet igen på mandag og så kommer der jo en slags ferie igen idet jeg taget to uger på teatersommerlejr med en masse skønne børn. Det bliver en hel ny oplevelse..

Hvor er min datter!!

I dag skete det værst tænkelig for enhver mor.. Min datter blev væk!!.. i ca 3-4 minutter, men det føltes som mindst en time!
Som den lille kernefamilie vi nu er blevet, har vi sneget os til Jylland på ferie for at udforske alle de herligheder lille Danmark kan byde på (måske ikke alle i denne omgang, men nu er vi godt på vej) Det er jeg blevet bekendt med er en god ting når man rejser ud.. Man skal ha lært sit eget land at kende først, så sætter man nemlig meget større pris på det når man er ude.. Nå det er en helt anden blogpost :)
Vi tog i Randers Regnskov i dag og det var her i den nærmest uudholdelige hede og mange mennesker at Michela på et split sekund forsvandt fra os i menneskemængden.. Aldrig har mit hjerte banket så hurtigt, aldrig har tankerne fløjet gennem min hjerne så hurtigt, rationelle samt irrationelle = hvilket forstyrret menneske har kidnappet min datter??
Til vores store lettelse er folk rimelig påpasselige når de ser små poder rende alene rundt og snart blev vi genforenet med vores lille nuttede som overhovedet ikke kunne forstå hvorfor mor (eller muuah som jeg hedder i øjeblikket) gav hende så mange kram og kys. Selv damen som havde taget hånd om hende fik et stort kram af faren!
Vi er så efterfølgende blevet enige om at det er første OG sidste gang det sker!!



Nå ja.. Og så blev jeg pisset på af en flagermus senere på dagen bare for at gøre det endnu mere festligt i regnskoven! :)

Rod..

Rod.. jeg hader rod og alligevel er jeg det største rodehoved.. ever!! Hvordan det kan lade sig gøre, har jeg ingen anelse om.. det opstår bare ud af det blå og vupti ligner mit hjem noget der er løgn..
Jeg har gentagene gange forsøgt at sætte tingene i system.. Rydde op efter mig med det samme, men lige meget hjælper det. 1 dag = alt går fejlfrit.. 2 dag = hmm jeg har vist travlt i dag.. 3 dag = Jerusalems ødelæggelse har igen indtaget min stue, køkken, soveværelse og bad.. Hvordan fanden gik det lige til..??
Har her til aften brugt 1½ time på at få ryddet op.. igen, så nu er det spændende at se hvor lang tid det holder denne gang..
Det mest irreterende er at på mit arbejde er der altid orden?!! Der må være nisser eller feer i mit lille hjem der hjælper til med at rode for det burde jo ikke kunne lade sig gøre at når jeg er ude er jeg perfektionist og derhjemme.. tja.. et rodehoved. Der må være andre kræfter på spil :)

Koloni

Tja.. det skulle jo sket på et tidspunkt at den lille nuttede skulle overnatte ude.. 2 gange har hun sovet hos svigermor/far da vi har skulle noget, men fra i går til i dag har hun været på koloni med dagplejen og hold da op det har været lidt nervepirrende.. Ja jeg ved godt hun er fantastisk til at omstille sig, kan være med alle mennesker og hun er vild med sin dagplejemor, men at jeg ikke har fået sagt godnat til hende piner mig lidt, så jeg glæder mig til at jeg om 10 minutter atter har hende i mine arme.. Fuldstændig åndsvagt så meget man kan savne et lille menneske.. :)


(dog er jeg temmelig taknemmelig for de 9½ times søvn jeg har fået i nat.. noget der ikke er sket siden jeg var gravid!)

Kære Dagbog..

Kære Dagbog..

Et sætning jeg startede mange gange da jeg var teenager, når frustrationer om forældre og vennerne skulle vendes en gang.. det var rart at have denne fortrolighed med mig selv, men også rart at få luftet alle de tanker og følelser som uvilkårligt tonser rundt i en, når hormonerne raser afsted. Tit gik jeg tilbage og læste hvad jeg havde skrevet flere gange enten for at få bekræftet at jeg havde ret eller om jeg havde ændret mening siden sidst. Når jeg læser mine dagbøger i dag kan jeg stadig genkende de mange følelser, men det er på et helt andet plan.. Jeg rummer følelserne på en anden måde (og gudskelov for det.. ellers var jeg jo ikke vokset) og nogen gange ville jeg ønske jeg kunne rejse tilbage til mig selv og fortælle at alting bliver bedre.. det de voksne siger passer altså en gang i mellem, også selvom du ikke kan se/overskue det lige nu.

Jeg har tænkt meget over denne blog, hvad jeg vil med den.. og blog verdenen generelt og jeg kom til at tænke på om der overhoved er nogen der har ganske almindelige dagbøger mere.. Hæfter hvor kun en selv kan se hvad man har skrevet? Eller er alle blevet så fokuseret på verdenen omkring en at man bliver nødt til at dele alt hvad man tænker/foretager sig på nettet?

Nu har jeg selv denne blog og det er ikke en negativitet omkring det at være på nettet, for så burde jeg jo ikke skrive denne blog ;), men det er bare en lille føler ud i den store verden om hvordan folk, men primært teenagere tænker over det at være så meget på? Kommer man nemmere over tingene ved at dele sine frustrationer med andre eller booster det bare en negativ spiral? Her tænker jeg også på mobning på nettet fordi man netop fortæller om sit liv?

Et eller andet sted er jeg lidt glad for at jeg voksede op uden internet (men mine karriere muligheder havde nok set anderledes ud :)) for der må være et enormt pres på teenagere i dag fordi de både skal præstere i den virkelige verden, men også i cyperspace.. eller bekymrer jeg mig for meget? Er det slet ikke et issue fordi man har været vandt til det altid?

Enlighten me please :)

Tøsefnidder

Det er lang tid siden at jeg har haft en tøseaften og i går var jeg så endelig afsted.. Vidste ikke helt om jeg havde overskud til det da jeg blev inviteret for vidste ikke hvor kvæstet jeg ville være efter sommerfesten (læs indlægget "Åhhh)
Men Michela røg i seng da vi kom hjem og manden min lagde sig også til at sove og så sad jeg der en lørdag aften kl 20.30 og tænkte.. Hmm, skal jeg virkelig bare sidde her alene?? Gu skal jeg ej, jeg har brug for lidt afveksling, så jeg skiftede tøj og tog afsted og det var et godt valg.. Super hyggelig aften og nat, ja for vi endte jo i byen :)

Det kan klart anbefales at tage tiden til sig selv en gang i mellem :)

Åhhh

Var til sommerfest i går på mit arbejde.. Skøn dag med høj sol, lækker mad og dejligt selskab.. Stranden lå 500 m væk og der var vi selvfølgelig nede og dyppe tæerne.. Havde badetøj med, men f... det var koldt, så det blev kun til lidt sopperi :)
På et tidspunkt begynder min datter at vandre op mod klitterne og jeg kalder på hende at hun ikke må gå den vej. 2 andre piger i selskabet som indtil videre kun havde leget sammen (de var begge 4 og synes Michela var for lille til dem) løb op efter hende og så tog de hende med rundt så hun ikke løb væk.. Var der lige et par mødre eller 3 der fik smeltet deres hjerter der? :)