I dag skete det værst tænkelig for enhver mor.. Min datter blev væk!!.. i ca 3-4 minutter, men det føltes som mindst en time!
Som den lille kernefamilie vi nu er blevet, har vi sneget os til Jylland på ferie for at udforske alle de herligheder lille Danmark kan byde på (måske ikke alle i denne omgang, men nu er vi godt på vej) Det er jeg blevet bekendt med er en god ting når man rejser ud.. Man skal ha lært sit eget land at kende først, så sætter man nemlig meget større pris på det når man er ude.. Nå det er en helt anden blogpost :)
Vi tog i Randers Regnskov i dag og det var her i den nærmest uudholdelige hede og mange mennesker at Michela på et split sekund forsvandt fra os i menneskemængden.. Aldrig har mit hjerte banket så hurtigt, aldrig har tankerne fløjet gennem min hjerne så hurtigt, rationelle samt irrationelle = hvilket forstyrret menneske har kidnappet min datter??
Til vores store lettelse er folk rimelig påpasselige når de ser små poder rende alene rundt og snart blev vi genforenet med vores lille nuttede som overhovedet ikke kunne forstå hvorfor mor (eller muuah som jeg hedder i øjeblikket) gav hende så mange kram og kys. Selv damen som havde taget hånd om hende fik et stort kram af faren!
Vi er så efterfølgende blevet enige om at det er første OG sidste gang det sker!!
Nå ja.. Og så blev jeg pisset på af en flagermus senere på dagen bare for at gøre det endnu mere festligt i regnskoven! :)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar