onsdag den 22. februar 2012
Endelig.. medspillere..
20+21/9 Der havde været lidt problemer med at finde dem der skulle spille mine forældre og derfor havde optagelserne trukket lidt ud, men nu var de fundet og weekenden blev brugt til alle de scener vi havde sammen. Det var meget intenst og hårdt psykisk, da det var scener der krævede mange følelser (Jeg har et opgør med mine forældre) At skulle tude på kommando går godt de første 3 takes, men derefter kræver det bare mere og mere energi at skulle fremtvinge tårer og følelser, så lørdag aften da jeg kom hjem var jeg helt bombet. Vi havde jo kun siddet om et bord, men hold op hvor min hjerne trængte til hvile. Heldigvis var der ikke så mange scener om søndagen, så der blev vi hurtigt færdige.
Det var så hyggeligt og rart endelig at ha' nogen at spille overfor. Få respons fra mine medspillere og ha en dialog hvor der rent faktisk kommer noget fra den anden part og man ikke selv skal tænke sig til den..
Min mor bliver spillet af Dorte Rømer (superfrisk kvinde og virkelig dygtigt) og min far af Bo von Gegerfelt (også en dygtig skuespiller selvom han ikke har været med i så meget)
Etiketter:
Sølvtråd
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar